Mekanisk bekæmpelse omfatter fælder — slagfælder, levendefangstfælder og elektriske fælder — der fjerner rotter uden brug af gift, og metoden foretrækkes ofte, hvor kemisk bekæmpelse er uønsket eller uhensigtsmæssig, for eksempel tæt på fødevarer, i følsomme miljøer eller hvor der er risiko for, at børn eller husdyr kan komme i kontakt med gift. Korrekt placering er afgørende for effektiviteten: fælder skal sættes langs de veksler, rotterne rent faktisk bruger, og gerne vinkelret på en væg, hvor rotten bevæger sig tæt på overfladen. Giftfri bekæmpelse indebærer også løbende tilsyn og tømning af fælder, både af dyrevelfærdshensyn og for at undgå, at et fanget dyr tiltrækker andre rotter eller skadedyr. Mekanisk bekæmpelse spiller en stigende rolle i den samlede IPM-strategi, fordi den ikke bidrager til resistensudvikling og ikke medfører risiko for sekundær forgiftning af rovdyr og fugle.
Slagfælder og smækfælder
Slagfælder (også kaldet smækfælder) er den klassiske mekaniske metode: en fjederbelastet mekanisme, der udløses, når rotten rører ved en udløsertrigger eller madding, og aflivning sker hurtigt. Fælden skal være kraftig nok til en voksen brun rotte og placeres, så rottens naturlige bevægelse langs en veksel eller væg fører den lige forbi udløseren — placeret vinkelret på væggen med udløseren tættest på muren udnytter rottens tendens til at holde sig tæt til faste flader (thigmotaksi) frem for at bevæge sig i åbent rum. Fordi rotter er neofobiske og i første omgang kan være skeptiske over for et nyt objekt i deres territorium, kan det tage nogle dage, før en fælde bliver besøgt, hvilket betyder, at fælder bør stå urørte og uforstyrrede i en periode, før de flyttes eller vurderes ineffektive.
Levendefangst og elektriske fælder
Levendefangstfælder fanger rotten uskadt i en boks eller bur og kræver hyppig tilsyn, både af dyrevelfærdshensyn og fordi en fanget rotte hurtigt skal aflives eller håndteres korrekt — levende genudsætning er hverken lovligt eller fagligt forsvarligt, da det blot flytter problemet. Elektriske fælder afliver rotten med et kraftigt elektrisk stød, så snart dyret træder ind i fælden og slutter kredsløbet, og mange modeller er koblet til en sensor, der giver besked, når fælden er udløst, så bekæmperen ikke skal opsøge hver enkelt fælde fysisk for at kontrollere den.
Elektroniske kloakfælder
En særlig kategori er de elektroniske kloakfælder, der monteres direkte i afløbs- eller kloakrøret og er udviklet specifikt til at bekæmpe rotter i kloaksystemet uden brug af gift. Fælden registrerer med en sensor, når en rotte passerer, og udløser herefter en fangstmekanisme, der afliver dyret på stedet. Systemet sender typisk en SMS- eller mailbesked ved hver fangst og ved unormale vandstandsændringer i røret, hvilket gør det muligt at følge bekæmpelsen løbende uden at skulle åbne brønden ved hvert tilsyn. Fordi kloaksystemet huser en stor del af rottebestanden, er denne type fælde et vigtigt supplement til den permanente rottespærre, som er gennemgået i kapitlet om kloaksikring.
Fordele og begrænsninger ved giftfri metoder
Den store fordel ved alle mekaniske metoder er, at de hverken bidrager til resistensudvikling eller medfører risiko for sekundær forgiftning af rovdyr og rovfugle, der ellers kan spise forgiftede rotter. Til gengæld er mekanisk bekæmpelse mere arbejdskrævende pr. fanget rotte end gift, fordi hver fælde kun tager én rotte ad gangen og kræver hyppig tilsyn og genopstilling. Metoden egner sig derfor bedst til situationer med en afgrænset, overskuelig bestand — eller som et supplement til andre metoder — snarere end som eneste indsats mod en stor, etableret bestand.