Udlægning af gift er reguleret i detaljer, netop fordi forkert brug både er ineffektiv og kan udgøre en risiko for mennesker, husdyr og det omgivende miljø. Gift skal placeres i lukkede, mærkede foderstationer, der er sikret mod uvedkommendes adgang, og stationerne skal placeres tæt på den dokumenterede aktivitet — ved veksler, huller og andre sportegn — snarere end tilfældigt i området. Mængden, der lægges ud, skal afpasses efter forbruget og kontrolleres løbende, så der hverken efterlades unødigt store mængder gift i miljøet, eller stationerne løber tør, mens rotterne stadig er aktive. Al udlægning skal desuden dokumenteres, herunder placering, mængde og dato, både fordi det er et lovkrav, og fordi dokumentationen gør det muligt at vurdere, om indsatsen virker, eller om der skal skiftes strategi.
Sikrede foderstationer og afstand til bygning
Gift må kun udlægges i aflåste, tydeligt mærkede foderstationer med advarselstekst, så uvedkommende, børn og husdyr ikke ved et uheld kan komme i kontakt med den. Foderstationer må maksimalt placeres 10 meter fra en bygning, hvilket sikrer, at giften bruges målrettet mod en konkret, konstateret forekomst tæt på problemet og ikke spredes bredt ud over et areal. Bruges gift i selve kloaksystemet, skal den være fastgjort, så den ikke kan skylles væk eller flyttes af strømmende vand og dermed havne uden for den sikrede station.
Opsyn og tilsynshyppighed
Bekæmpelse med gift kræver løbende opsyn: som led i en fast sikringsordning skal foderstationer typisk efterses mindst fire gange årligt, men under en aktiv bekæmpelse skal der være højst syv dage mellem tilsynene, og tilsynet skal ske hyppigere, hvis giften er blevet ædt mellem to besøg. Ved hvert tilsyn bør bekæmperen registrere forekomsten af rotter, hvor meget gift der er forbrugt, og eventuelle mangler i bygning eller kloak, der bør udbedres. Selve giften bør normalt stå stort set urørt i mindst to uger, før en bekæmpelsesperiode kan betragtes som afsluttet — hvis forbruget fortsætter uændret langt ud over dette, kan det være et tegn på enten en større bestand end antaget eller på nedsat følsomhed over for det anvendte middel.
Indsamling af døde rotter
Fordi antikoagulanter virker med forsinkelse, dør rotterne typisk et andet sted end der, hvor de har spist giften, og kan derfor blive fundet frit tilgængelige i terrænet. For at begrænse risikoen for sekundær forgiftning af rovfugle, ugler og andre rovdyr, der ellers kan æde de forgiftede kadavere, skal døde mus og rotter indsamles mindst to gange ugentligt og bortskaffes som almindeligt affald. Denne indsamlingspligt hænger direkte sammen med miljøhensynene, der gennemgås i kapitlet om sekundær forgiftning senere i pensum.
Dokumentation og bygningsgennemgang
Al udlægning skal dokumenteres med placering, mængde og dato, både fordi det er et lovkrav, og fordi dokumentationen gør det muligt at vurdere, om indsatsen virker eller bør ændres. Hvor der er indgået en sikringsordning på en ejendom, skal selve bygningsgennemgangen — vurderingen af bygningens og kloakkens fysiske tilstand — desuden fornyes mindst hvert tredje år, så nye svage punkter i sikringen bliver opdaget, før de udnyttes af en ny bestand.