Rottesikring af en bygning handler grundlæggende om at fjerne de huller, sprækker og åbninger, som en rotte kan presse sig igennem — og fordi en ung rottes kranie er forbavsende sammenpresseligt, skal selv små åbninger på omkring to centimeter tages alvorligt. Typiske svage punkter er utætte fundamenter, manglende afslutning omkring rørgennemføringer, defekte kældervinduer, samlinger ved tagfod og udhæng samt porte og døre uden tætte bundlister. Sikringen bør udføres med materialer, rotter ikke kan gnave sig igennem — som metalplader, cementmørtel eller stålramme — frem for løsninger, der kun er en midlertidig fysisk barriere. En vellykket bygningssikring reducerer ikke blot det aktuelle problem, men forebygger også, at nye rotter finder vej ind, når først bestanden omkring ejendommen er nedbragt.
Vinduer, ventilation og murgennemføringer
Et vindue skal enten have helt, ubeskadiget glas, eller — hvis det skal kunne stå åbent — være forsynet med galvaniseret trådvæv med en maskevidde på højst 20 mm og en trådtykkelse på mindst 0,7 mm. Samme krav gælder for ventilationsåbninger og udluftningskanaler, hvor uafskærmede riste ellers er en oplagt indgang. Murgennemføringer, hvor rør, kabler eller ledninger føres gennem en ydervæg, skal lukkes med en tætsluttende galvaniseret plade eller tætnes med trådnet eller beton, hvis der er plads nok omkring gennemføringen til, at en rotte kan presse sig igennem. Disse krav går igen i praksis hos autoriserede firmaer og danner grundlaget for den systematiske bygningsgennemgang, der indgår i en sikringsordning.
Kloaktilslutninger ved bygningen
Selvom den egentlige kloaksikring behandles i næste kapitel, hører en række afløbsdetaljer ved selve bygningen med til bygningssikringen. Kloakriste og -dæksler skal være rottesikrede, og tagnedløb samt køkkenvaskeafløb må ikke munde direkte ud i jorden, men skal føres over en sikret rist eller brønd — ellers opstår der en åben passage direkte ind i afløbssystemet. Afløbsrør i plast bør desuden være glatte på indersiden og uden skarpe knæk, da ru overflader og kanter gør det lettere for en rotte at få fat og arbejde sig gennem systemet.
Klatring og overflader
Rotter er dygtige klatrere og kan bevæge sig lodret op ad ru murværk ved at bruge selv små ujævnheder som fæste. På særligt udsatte facader kan en 30 cm bred stribe af glat maling eller lak i en meters højde fungere som en klatrespærre, der forhindrer rotten i at få fat og fortsætte opad mod åbne vinduer, tagrender eller utætte overgange ved tagfoden. Døre og porte skal desuden kunne lukke helt tæt, uden gennemgående spalter langs bund eller sider, da selv en fingerbred åbning under en portlukning kan udnyttes.
Terræn og vedligeholdelse
Terrænet omkring en bygning bør holdes med fast belægning og uden tæt bevoksning, oplag eller affald op ad facaden, da den slags skjul både tiltrækker rotter og skjuler tidlige tegn på aktivitet som huller og veksler. Fordi bygningssikring er en fysisk foranstaltning, der kan sætte sig, revne eller blive beskadiget over tid, indgår en regelmæssig bygningsgennemgang som fast del af professionelle sikringsordninger — typisk med henblik på at opdage nye svage punkter, før de udnyttes af rotter. Sikringen bør derfor ses som en løbende opgave og ikke en engangsindsats, der er afsluttet, når den første synlige åbning er lukket.