Rottekursus-træneren
← Undersøgelse & sportegn

Undersøgelsesmetodik og kloaktegn

En systematisk rotteundersøgelse går fra det overordnede til det specifikke: først kortlægges bygningen og dens omgivelser for mulige tiltrækningsfaktorer og adgangsveje, dernæst undersøges konkrete steder for de sportegn — ekskrementer, gnavespor, veksler, huller og smudsspor — der er gennemgået i de foregående kapitler. Da en stor del af den danske rottebestand lever i kloaksystemet, indgår kloaktegn som en fast del af undersøgelsen. Bekæmperen skal notere sig både de synlige spor og de forhold, der kan forklare dem, så undersøgelsen ender med en klar vurdering af problemets omfang og en begrundet plan for både bekæmpelse og sikring.

Fra det overordnede til det specifikke

Undersøgelsen bør indledes udefra og ind: bekæmperen ser først på ejendommens omgivelser — er der foderkilder som utætte affaldscontainere, foderautomater til fugle eller husdyr, komposthobe eller tæt bevoksning tæt på bygningen — og på bygningens tilstand i form af revner, huller i fundament og facade og manglende afskærmning ved rørgennemføringer. Herefter zoomes der ind på de konkrete steder, hvor sportegn typisk findes: langs sokler, ved kompost og affaldsplads, omkring kloakdæksler og brønde samt i kældre og krybekældre. Denne rækkefølge sikrer, at ingen relevante forhold overses, og at fund af enkeltstående spor kan sættes i sammenhæng med en samlet vurdering af, hvorfor stedet tiltrækker rotter.

Kloaktegn

Fordi brun rotte er en dygtig svømmer, lever en betydelig del af bestanden i og bevæger sig gennem kloaksystemet, og undersøgelsen skal derfor omfatte en vurdering af kloakkens tilstand. Typiske kloaktegn er opskyllet jord, grus eller isoleringsmateriale synligt i brønddæksler eller skelbrønde, hvilket tyder på, at rotter har brudt igennem en utæt eller beskadiget kloakledning og skabt forbindelse mellem kloak og omgivende jord. Huller i jorden uden en synlig jordbunke foran kan på samme måde skyldes, at rotter er trængt op til overfladen nedefra gennem en utæt ledning, mens synkende fliser eller asfalt over kloakstrækninger kan afsløre et underjordisk gangsystem, selv hvor der ikke er noget tydeligt hul at se. Som modforanstaltning kan der monteres en rottespærre i skelbrønden — en spjældkonstruktion, der lader spildevand passere ud, men forhindrer rotter i at vandre fra hovedkloakken og ind i ejendommens egen kloak.

Sammenfatning og videre plan

Når de enkelte sportegn er registreret, skal bekæmperen samle observationerne til en samlet vurdering: er der tale om en enkeltstående, afgrænset forekomst, eller peger mængden og spredningen af friske spor på en større, etableret bestand? Er kloaksystemet involveret, eller er problemet begrænset til overfladen? Denne vurdering danner grundlaget for at vælge de rette bekæmpelsesmetoder og for at anbefale den nødvendige sikring af bygningen — emner, der behandles i de følgende kapitler om bekæmpelse og sikring. En grundig og velbegrundet undersøgelse er samtidig forudsætningen for den dokumentation, som en autoriseret bekæmper skal kunne fremvise ved tilsyn, jævnfør kravene i lovgivningskapitlerne.