Rottekursus-træneren
← Undersøgelse & sportegn

Veksler, huller og smudsspor

Veksler er de faste stier, rotter benytter igen og igen mellem rede, føde og vand, og de kan genkendes som nedtrampede spor i vegetation eller frit for støv langs sokler og rørføringer. Rottehuller, der bruges som ind- og udgange til underjordiske redesystemer, kendes typisk på deres diameter og en fremskrabet jordvold lige uden for åbningen. Smudsspor opstår, hvor rotten gentagne gange presser sig gennem en snæver passage og efterlader et mørkt fedtaftryk på kanterne. At kunne læse disse spor korrekt er afgørende for at lokalisere reder og indgange, så bekæmpelsen og sikringen kan målrettes præcis der, hvor rotterne rent faktisk færdes.

Veksler — de faste løberuter

Veksler opstår, fordi rotter af vaneadfærd og på grund af deres svage syn foretrækker at bevæge sig langs faste, genkendelige linjer frem for i åbent terræn. Udendørs, i vegetation, ses veksler som nedtrampede, ofte 5-10 centimeter brede spor, mens de indendørs og langs bygningsfacader typisk fremstår som områder, der er tydeligt friere for støv, spindelvæv og nedfaldne blade end de omkringliggende flader. Vekslerne er samtidig markeret med en blanding af urin og kirtelsekret, som rotterne bruger til at orientere sig og til at signalere til artsfæller. En systematisk kortlægning af vekslerne omkring en bygning giver bekæmperen et præcist billede af, hvor rotterne kommer fra, og hvor de er på vej hen.

Rottehuller og jordvolde

Et aktivt rottehul er typisk mellem 5 og 12 centimeter i diameter — til sammenligning er et musehul kun omkring 2 centimeter. Uden for åbningen ses ofte en fremskrabet jordvold, fordi rotten graver ved at skubbe jorden ud af hullet i stedet for at komprimere den i gangsystemet. Aktive huller kendes desuden på glatslidte kanter og på, at de er fri for spindelvæv og nedfaldne blade, hvilket viser, at de er i løbende brug. Uforklarede synkninger i fliser, græsplæner eller asfalt kan skyldes underjordiske gangsystemer, der har undermineret jorden, selv hvor der ikke ses et tydeligt hul på overfladen.

Smudsspor

Smudsspor opstår, hvor en rotte gentagne gange tvinger sig gennem en snæver åbning — for eksempel et hul i en sokkel, en utæt gennemføring eller en revne omkring et rør — og efterlader et mørkt, fedtet aftryk på kanterne af passagen. Aftrykket stammer fra pelsens naturlige fedtstoffer og bliver mere markant, jo oftere passagen benyttes, hvilket gør smudssporet til en god indikator for, hvilke konkrete åbninger der reelt er i aktiv brug som ind- eller udgange. I modsætning til veksler, der viser en rute, peger et smudsspor derfor helt præcist på selve adgangspunktet.

Forveksling med mosegris

Da mosegrisen også graver huller i jorden, er det vigtigt at kunne skelne dens spor fra rottens. Mosegrisens gangsystem komprimeres indefra, så der ikke dannes en jordvold foran hullet, modsat rottens tydelige jordbunke. Mosegrisens huller findes desuden typisk i et net af mindre åbninger i græs og eng nær vand, mens rottehuller oftere ses samlet omkring bygningers fundamenter, affaldsplads eller kloakadgange. Denne forskel er særligt relevant udendørs, hvor begge arter kan forekomme i samme område.